Tempel er et latinsk ord, som betyder et område eller en bygning, der er indviet til en guddom. Bibelen nævner flere afguds- templer (1 Sam 5,2; 31,10), men Herrens Tempel i Jerusalem spiller naturligvis den helt afgørende rolle. Det første tempel blev bygget af kong Salomo og skulle erstatte Åbenbarings- teltet, som israelitterne havde med fra ørkenen. Templet var meget smukt og ind- rettet ligesom Åbenbaringsteltet. Det blev ødelagt af babylonerne i år 587 f.Kr.. Efter fangenskabet blev det genopført i en min- dre flot udgave ( Hagg 2,3) og indviet 516 f.Kr. Herodes den Store udvidede og for- skønnede dog hele tempelkomplekset, som blev beundret af disciplene (Mark 13,1-2) og i hele verden. Men også dette tempel blev ødelagt af romerne i år 70 e.Kr. og er aldrig siden blevet genopført.